LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Succestræneren afviser: Jeg har ikke modtaget tilbud fra andre klubber

Den nykårede italienske mestertræner, Luciano Spalletti, nægter at have tilbud på hånden fra andre klubber. Han afventer fortsat et tilbud fra Napoli.
For første gang i 33 år og kun tredje gang i calcioens historie er Napoli vindere af Scudettoen. Den succeshistorie burde kaste et hav af tilbud af sig for general og træner Luciano Spalletti, men sådan er det ikke gået – tværtimod. Den 64-årige veteran afviste lørdag alle rygter om mulige tilbud fra andre klubber og selv Napoli har ikke givet en kontraktforlængelse.

– Det er ikke sandt, at jeg har modtaget tilbud fra andre klubber. Det er ikke sandt. Det er heller ikke sandt at sige, at jeg venter på andre klubber, eller at jeg har afvist nogle tilbud, sagde italieneren lørdag ifølge ESPN.

Dette er dog ikke ens betydende med, at Luciano Spalletti fortsætter i det syditalienske efter sæsonen. Den rutinerede træners kontrakt løber ganske vist til næste sommer, men rygterne i de italienske aviser går på, at Luciano Spalletti og Napoli-ledelsen anført af den markante Aurelio De Laurentiis er raget noget uklar, fordi klubben menes at have forlænget Spallettis kontrakt via en klausul uden at informere træneren selv, og den behandling skulle den ilter træner ikke være tilfreds med.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder