Kent Christensen

Hvorfor har Rashford ikke skrevet under på en ny kontrakt?

Marcus Rashford har spillet en flot sæson for Manchester United, og klubben er nu interesseret i at forlænge hans kontrakt.
Manchester United har spillet en udmærket sæson, og de ligner langt om længe et hold, der på sigt kan begynde at finde tilbage til deres storhedstid, hvor de altid var med i kampen om de største titler. I år vandt de Carabao-cuppen, og nu kæmper de for at sikre kvalifikationspladser til Champions League næste sæson.

En af de helt store profiler og spillere, som man kan tilskrive sæsonens succeser, er Marcus Rashford, der har scoret 16 mål og lavet fem assists hidtil i Premier League. Den 25-årige englænder er på vej ind i sit sidste år af kontrakten hos Manchester United, og klubben har det sidste halve års tid forsøgt at få en ny aftale på plads – dog uden held. Mange spekulerer i, om det kan være fordi, han venter på, at klubben får ny ejere, som kan tilbyde en anden kontrakt. Manchester United-manageren, Erik Ten Hag, mener at vide årsagen til hans afventning:

- Jeg ved det, men taler ikke om processen. Lad processen ske. Igen, det er ikke vigtigt for mig eller Rashford lige nu. For ham er det vigtigt at score flere mål denne sæson, og han har spillet en flot sæson – sammen med holdet. Vi er nødt til at fokusere på at komme med i Champions League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER