England: Premier League
FT
0 - 3
(0 - 2)
Everton
Manchester C
İ. Gündoğan (37), E. Haaland (39), İ. Gündoğan (51)
Kent Christensen

Guardiola prioriterer Premier League højest

Manchester City skal på udebanetur til Liverpool, hvor de i eftermiddag står overfor Everton, der kæmper for at undgå nedrykning.
Manchester City har gang i en noget nær perfekt sæson, hvor de her i midten af maj stadig er med i samtlige turneringer. I Champions League står de overfor Real Madrid i semifinalen, i FA Cup skal de møde deres lokalrivaler, Manchester United, i finalen – og i Premier League fører de an med et enkelt point ned til Arsenal på andenpladsen. Dog har City spillet en kamp mindre og har derfor mulighed for at øge forspringet til fire point, hvis de vinder over Everton senere på dagen.

Det vil med al sandsynlighed ikke blive nogen nem kamp for de lyseblå mancunians, der står overfor et nedrykningstruet Everton-hold, som dertil også har hjemmebanefordelen i dagens kamp. Everton ligger i øjeblikket på en syttendeplads i tabellen – blot et enkelt point over nedrykningsstregen. Den succesrige Manchester City-manager, Pep Guardiola, taler om vigtigheden af Premier League forud for dagens kamp:

- Jeg ved ikke, hvad der vil ske, men jeg er overbevist om, at de vil være utroligt fokuserede på Goodison Park. Premier League er en meget vigtig titel. Jeg ved, at Champions League også er speciel, men Premier League bliver spillet over mange måneder med mange svære kampe og med store indsatser.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER