Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Mads Emil Klovborg

Tidligere Barcelona-spiller kan hentes gratis til sommer

Den høje colombianske forsvarsspiller får ikke forlænget sin kontrakt i sin nuværende klub.

Det kom som en overraskelse for mange, da FC Barcelona i sin tid hentede forsvarsspilleren Yerry Mina til klubben. Efter en enkelt sæson og ikke meget mere end en håndfuld kampe, skiftede han dog også Barcelona og La Liga ud med Everton og Premier League.

Når denne sæson afsluttes, har Mina været hos de blå fra Merseyside i fem sæsoner, men det bliver også hans sidste. Det engelske medie The Sun fortæller, at Everton ikke er interesserede i at forlænge kontrakten med Mina, da ledelsen i klubben ikke har været imponeret over hans niveau. Samtidig mener de, at hans løn er for høj.

Med kontraktudløb til sommer kan Yerry Mina derfor hentes gratis af hvilken som helst klub. Angiveligt skulle spillerens agent allerede være i kontakt med flere klubber, og han ser gerne sin karriere fortsætte i europæisk fodbold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER