LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Endnu en nedtur for Tottenham – Lloris er færdig

Problemerne fortsætter for Nordlondon-mandskabet...
- Hugo er ude resten af sæsonen. Vi har nu fået de endelige resultater. Vi frygtede det. Jeg kan ikke tale om, hvilken betydning det har for Hugo i næste sæson, men han har en meget vigtig betydning for os i resten af sæsonen.

Sådan lyder det fra Tottenham-manager Ryan Mason på et pressemøde denne fredag ifølge The Guardian. Den franske keeper som også er holdets anfører, pådrog sig en skade i 6-1-afklapsningen imod Newcastle for lidt over en uge siden, og skaden gør nu, at han er færdig for sæsonen.

Selvom Lloris i stigende grad er blevet udskældt for svingende præstationer, er det en erfaren herre, som ”Spurs” nu må undvære i denne afgørende fase af sæsonen. Tottenham dumpede i går ned på syvendepladsen i tabellen, da Brighton besejrede Manchester United. Skulle de havne på denne placering, vil det udløse en mindre prestigefyldt Europa Conference League-placering.

En turnering som en stor klub som Tottenham nok ikke ligefrem vil være tilfredse med at skulle deltage i. Med fraværet af Lloris tyder det nu på, at det bliver Fraser Forster, som skal vogte buret i Tottenhams resterende kampe, hvor en Europa League-placering på enten femte eller sjettepladsen synes, at være det bedst mulige udbytte de kan opnå.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder