Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Dansk landsholdsstjerne får ingen problemer med at finde en ny klub

Martin Braithwaite har spillet i mange forskellige klubber, og han får heller ikke svært ved at finde en ny.
Espanyol har i øjeblikket tre point op til nedrykningsstregen i La Liga. På trods af holdets dårlige placering, så har danske Martin Braithwaite formået at gøre sig positivt bemærket. Sidste år forlod Braithwaite FC Barcelona til fordel for Espanyol. Her har han imponeret stort og lavet hele ni mål i La Liga for den nedrykningstruede klub.

Skulle det ske, at Espanyol rykker ud af Spaniens bedste fodboldrække, så bliver det ikke noget problem for Braithwaite at finde en ny klub. Ifølge Fútbol Total, så er der stor interesse for den danske landsholdsangriber. Forrest i køen er Real Betis. De skulle angiveligt følge Braithwaite og Espanyol tæt og være klar til at lægge et bud, såfremt Espanyol skulle rykke ned.

31-årige Martin Braithwaite startede sin fodboldkarriere i Esbjerg fB, hvorefter han skiftede til franske Toulouse. Senere har karrieren budt på ophold i Middlesbrough, Bordeaux og Leganés, inden karrierens højdepunkt indtraf, da han blev præsenteret som FC Barcelona-spiller.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER