LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Gasperini lovpriser Højlund: Der vil komme enorme bud

65-årige Gasperini er meget imponeret over den unge dansker.
- Jeg har ikke set ret mange angribere, der var lige så gode som Højlund i en alder af 20 år. Han kan nå at forbedre sig meget, han er virkelig god.

Sådan lyder de lovprisende ord fra Atalanta-cheftræneren Gian Gasperini ifølge et tweet fra transferjournalisten Fabrizio Romano. Flotte ord i det der måske kan være en mulig salgstale af den målfarlige unge dansker, som har lavet syv mål og to assists for Atalanta i indeværende Serie A-sæson.

De pæne ord fra den erfarne 65-årige trænerræv bliver nemlig bakket yderligere op ifølge Romano, da Gasperini også udtaler følgende:

- De europæiske topklubber er altid opmærksomme på den her slags stortalenter. Der kan meget vel komme enorme bud på ham, som vil være umulige for os at afvise.

Atalanta købte Højlund i den østrigske klub Sturm Graz sidste sommer, hvor de betalte i omegnen af 125 millioner kroner for ham. Med tanke på den raketfart der er i Højlunds udvikling, må det således formodes, at Atalanta kommer til at tjene godt på et eventuelt fremtidigt salg af Højlund.

Efter Højlunds tilbagevenden fra landsholdssamlingen i marts hvor han lavede hele fem kasser, er målscoringen dog gået i stå for en stund, da han er ikke kommet på tavlen siden. Potentialet virker dog indiskutabelt ifølge Gasperini. Men hvor dyr bliver den blonde angriber mon?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder