LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Lloris: Det er meget pinligt

Tottenham-målmanden Hugo Lloris mener, at ”The Spurs” skylder fansene en undskyldning – efter 6-1-nederlaget til Newcastle United.
Hugo Lloris stod mellem stængerne, da søndagens opgør mellem Newcastle United og Tottenham blev fløjtet i gang, og da der var spillet 21 minutter, havde Newcastle allerede sikret sig en 5-0-føring. Lloris måtte lade sig udskifte med en skade i pausen, så derfor var han ikke på banen, da Harry Kane scorede et enkelt mål, før Callum Wilson lukkede og slukkede med målet til 6-1.

Selvom Lloris, der startede kampen med anførerbindet om armen, tager hatten af for Newcastle og dagens præstation, mener han dog også at kampen var meget pinlig. Den franske målmandsveteran mener ikke, at Tottenham-spillerne var i stand til at kæmpe søndag eftermiddag, hvorfor klubben fra det nordlige London skylder en undskyldning til klubbens fans.

- Det var meget pinligt, vi burde sige undskyld til fansene, starter Hugo Lloris ifølge Daily Mail.

- Vi viste ikke ansigt i dag. Vi kunne ikke matche Newcastles præstation.

- Newcastle spillede en fantastisk kamp. De var meget aggressive og offensive.

- Det er svært at vurdere. Der var en mangel på stolthed. At indkassere fire mål på 20 minutter. Det kunne vi ikke reagere på, og vi kunne ikke komme igen.

- Vi kan forsøge at finde på undskyldninger, men først og fremmest meldte vi os overhovedet ikke ind i kampen. Hvis man ikke har lyst til at udvise aggressivitet i fodbold, så bliver det meget svært.

- Vi kan ikke gemme os bag klubbens problemer. Vi er professionelle, men i dag var der alt for mange mangler. Der var en decideret niveauforskel mellem Newcastle og Tottenham.

Dagens storsejr betyder, at Newcastle har generobret tredjepladsen i Premier League foran Manchester United, som dog har en kamp i baghånden. Tottenham indtager – med to nederlag i træk – femtepladsen, hvorfra der er seks point op til Manchester United og Newcastle.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder