Jonas Corap

Scholes uenig i Eriksens udtalelser

Paul Scholes virkede ligefrem begejstret for Christian Eriksens kommentarer efter det samlede nederlag til Sevilla i Europa League.
Manchester United røg på ydmygende vis ud af Europa League med et samlet 2-5-nederlag til Sevilla efter to fejlfyldte præstationer fra det engelske mandskab. Efter de røg ud så sagde Christian Eriksen til BT Sport, at det blot var en dårlig dag:

- Det er fodbold. Nogle gange har du gode dage, og andre gange så har man dårlige dage, og i dag var en af de dårlige dage, hvor vi gjorde alt, hvad vi kunne for at undgå resultatet, men sådan er det nogle gange. Heldigvis har vi en kamp igen om fire dage, hvor vi kan få revanche.

Paul Scholes var uenig i Eriksens interview, da han så videoen på BT Sport, hvor han som reaktion på Eriksens udtalelser sagde:

- Han virker ret optimistisk der, men jeg forstår ikke hvorfor.

United-manageren Erik ten Hag var også kritisk overfor holdet efter kampen, hvor han sagde, at holdet ikke var klar på opgaven. Specielt David de Gea og Harry Maguire blev kritiseret i medierne for deres præstationer mod Sevilla. Uniteds næste kamp er mod Brighton i FA Cup-semifinalen på Wembley på søndag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER