LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Emil Sinkjær

Ancelotti og Real er klar med en byttehandel for Bellingham

Real Madrid er villige til at inkludere Brahim Diaz i en aftale om at hente Jude Bellingham til Santiago Bernabeu denne sommer fra Borussia Dortmund.
Carlo Ancelottis Real Madrid ønsker at hente Bellingham, men ønsker ikke at betale hans enorme prisskilt og undersøger andre muligheder, ifølge Cadena SER. De spanske giganter er klar til at tilbyde Brahim Diaz, der i øjeblikket er på lån hos AC Milan, som en del af en potentiel transfer i et forsøg på at reducere udbudsprisen.

Bellinghams fremtid er fortsat usikker, da Liverpool allerede har trukket sig ud af kapløbet om at lande midtbanespilleren på grund af hans høje prisskilt. Manchester United og rivalerne City er begge fortsat sat i forbindelse med den engelske landsholdsspiller, mens et forsat ophold i Dortmund for den 19-årige heller ikke er udelukket.

Diaz' fremtid er også uklar i øjeblikket. Den 23-årige spiller er i gang med sin tredje sæson på lån hos ”Rossoneri” og har spillet 35 kampe i denne sæson for klubben i alle konkurrencer, hvor han har scoret seks gange og bidraget med fem assists. Det er endnu ikke klart, hvor han skal spille sin fodbold i næste sæson, og om han har en langsigtet fremtid i Madrid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder