Louis Andersen

Medie: Bayern vil bare af med Mané

Bayern München vil angiveligt gøre alt der står i deres magt for at slippe af med Sadio Mané.
Til sommer er det et år siden, at Sadio Mané tog turen fra Liverpool til Tyskland og Bayern München. Men efter kun et år kan hans tid i det tyske måske allerede være forbi. Den tyske Sky Sport skriver, at man i den tyske storklub vil gøre alt for at slippe af med Mané her til sommer.

Den tyske journalist Florian Plettenberg, der arbejder for Sky Sport og følger klubben tæt, udtaler, at Thomas Tuchel ikke har Mané med i sine planer, da han ikke som spillertype passer ind i Tuchels system. Udover at Tuchel ikke mener, at Mané passer ind i hans system, skulle ledelsen i klubben også have fortrudt købet af ham, især hans løn menes at være alt for høj i forhold til hans præstationer.

På det seneste er Mané også kommet i problmer, efter at han havde et sammenstød med Leroy Sané efter kampen mod Manchester City. Her skulle Mané angiveligt have slået Sané i hovedet. Slaget skulle have kostet Mané 2,2 millioner kroner i bøde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER