Daniel Ehmsen

Lindstrøm til europæisk topklub til sommer?

Den danske landsholdsspiller Jesper Lindstrøm ønsker at skifte Eintracht Frankfurt ud med en større europæisk klub til sommer.
Ifølge den tyske sportsavis Bild så ønsker Jesper Lindstrøm at skifte fodboldmæssig adresse til sommer. Ønsket vil fremstå endnu større, såfremt Frankfurt ikke formår at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.

Der har gennem et stykke tid været forlydende om interesse fra nogle meget prominente europæiske klubber. Det inkluderer klubber som Arsenal, Liverpool og Dortmund. Bild melder, at prisen for Jesper Lindstrøm til sommer vil ligge i omegnen af 30 millioner euro - svarende til 224 millioner danske kroner. Hvis Lindstrøm skulle blive solgt til den pris, så ville han være meget tæt på at slå rekorden for den dyreste danske fodboldspiller. Den titel tilhører i øjeblikket Joachim Andersen, der skiftede til Crystal Palace for en pris på 225 millioner danske kroner.

23-årige Jesper Lindstrøm har i denne sæson scoret ni mål og lavet fire assists i 31 kampe for Frankfurt. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2026.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER