Daniel Solving

To rivaler slutter fred inden landsholdssamlingen med Spanien

Begge spillere har haft deres interne kampe når Real Madrid og FC Barcelona har mødtes.
Gavi og Ceballos har haft deres interne kampe i de El Clasicos, der har været i indeværende sæson. Men forud for landsholdssamlingen med Spanien er begge parter blevet beordret til at løse problemerne, som er opstået på banen.

I det seneste opgør mellem de to rivaler, kunne man se Gavi løbe ind i Ceballos og vælte ham, selvom han ikke var i nærheden af bolden. Det sker formentlig i kølvandet på en anden aktion, hvor Ceballos skulle have revet Gavi ned i en anden El Clasico-kamp.

Ceballos har talt med det spanske medie, Marca, hvor han satte nogle ord på stridighederne mellem de to spillere.

- Træneren var opmærksom på, at vi havde nogle op og nedture. Han sagde, at vi skulle snakke om det sammen, og det har vi gjort. Det hele løser sig. Vi har snakket om det, og hvad der sker på banen bliver der. Det må blive skubbet væk, da vi deler samme position. Nu er vi partnere, sagde Ceballos til Marca.

Den spanske træner er angiveligt opmærksom på den dårlige atmosfære, der kan opstå mellem de to klubbers spillere på landsholdet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER