Trods massiv interesse: Napoli regner IKKE med profilsalg
Khvicha Kvaratskhelia har gang i en fremragende sæson, men Napoli forventer at kunne holde på ham.
Khvicha Kvaratskhelia er på alles læber i denne sæson, hvor han er en af Napolis helt store profiler, som er på vej til at sikre dem deres første Serie A-titel i 33 år.
12 mål og 13 assists i alle tuneringer er det blevet til hidtil i sæsonen. Ikke overraskende har det ført til massiv interesse fra mange af Europas største klubber. Ifølge 90min holder blandt andre Manchester City, Newcastle og Chelsea øje med den georgiske landsholdsspiller, mens også Real Madrid, Barcelona, PSG og Bayern München meldes interesseret.
Alligevel tror Napoli angiveligt på, at de kan holde på deres stjernespiller til sommer, da de ikke er under noget økonomisk pres for at skulle sælge. Italienerne er sågar klar til at fordoble Khvicha Kvaratskhelias løn og dermed gøre ham til klubbens bedst betalte.