Kent Christensen

Koeman: Barças spil er fantastisk

Den tidligere FC Barcelona-træner, Ronald Koeman, er imponeret over cataloniernes gode form.
FC Barcelona havde et travlt transfervindue i sommers, hvor de fik hentet hele syv nye spillere til førsteholdstruppen – det kostede en god sjat, og der længe spekulationer om, hvorvidt de overhovedet havde pengene til de nye ansigter i klubben. På trods af den udfordrede klubøkonomi, har FC Barcelona dog rådet bod på situationen og overført transfersuccesen til gode sportslige præstationer på banen.

Klubben ligger i øjeblikket på en førsteplads i LaLiga med 53 point efter 20 kampe – otte point ned til Real Madrid på andenpladsen, som de også skal møde i Copa del Rey-semifinalerne senere på sæsonen. FC Barcelona har generelt fået positiv omtale fra medier og fodboldkyndige gennem de sidste par uger, og nu er deres tidligere hollandske cheftræner, Ronald Koeman, også ude at udtale sig i positive vendinger om klubben:

- Barça gør det meget godt. Jeg så Barcelona-Madrid (Supercup-finalen), de spillede fantastisk fodbold.

Koeman kommenterede også på sin tid i klubben, hvor ham og Lionel Messi blandt andet fik øjnene op for, hvor stort et talent Pedri er:

- De var meget gode, men selvfølgelig, hvis du har ti eller tolv nye spillere med kvalitet, så er alt lidt lettere, det afhænger af kvaliteten i truppen – og det var anderledes, da jeg var træner i klubben. Messi var meget ydmyg. Han lagde straks mærke til Pedris kvaliteter og var villig til at kombinere med ham i kampene – i modsætning til andre spillere. Da Pedri ankom, vidste jeg, at han ville blive meget god. Og det var Messi, der også så det med det samme.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER