Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Guld-Glen gafler tidligere Superliga-profil!

Glen Riddersholm har sikret sig nyt blod til midtbanen – en gammel Superliga-kending skal nu spille for Riddersholm i det svenske.
Glen Riddersholm der er cheftræner for den svenske klub IFK Norrköping har hentet forstærkning til midtbanen. Der er tale om den tidligere Superliga-profil Vito Hammershøy-Mistrati. Ifølge oplysninger fra bold.dk skifter den tidligere Randers-spiller til det svenske på en tre-årig aftale.

Der har i løbet af januar-transfervinduet floreret rygter omkring, at Mistrati skulle vende tilbage til Superligaen, efter at han er kommet helt ud i kulden hos den rumænske storklub CFR Cluj. Der er særligt blevet spekuleret i FC Midtjylland, Brøndby og Randers, men den 30-årige offensive midtbanespiller valgte Glen og det svenske. Handlen er dog endnu ikke offentliggjort af klubben.

Forbindelsen imellem Glen Riddersholm og Vito Hammershøy-Mistrati er dog også til stede. De to kender hinanden fra dengang Mistrati spillede for FC Midtjyllands U-19-hold, som Riddersholm var træner for dengang. Nu bliver de genforenet i Sverige, og er klar til at tage hul på en ny sæson i Allsvenskan sammen. Den svenske liga åbner op for den nye sæson 1. april.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER