Anders Vestergaard

Chelsea henter fransk midterforsvarer

Benoit Badiashile har længe været rygtet til London, og nu er et skifte officielt.
Den har været fremme på rygtebørsen i et stykke tid, og nu er den officiel - Benoit Badiashile skifter til Chelsea FC på en permanent transfer fra AS Monaco.

Benoit Badiashile er blevet givet en kontrakt gældende frem til 2030. Dermed kan den franske U21-landsholdsstopper se frem til hele syv og et halvt år på Stamford Bridge.

- Jeg er rigtig glad for at være her i Chelsea. Jeg er meget spændt på at spille for den her klub. Jeg kan ikke vente med at se fansene og starte med at spille i den bedste liga i verden, siger Benoit Badiashile til Chelseas egen hjemmeside.

Badiashile, som først fylder 22 år til marts, har spillet både Europa League og Champions League for Monaco. I denne sæson har han spillet 16 kampe for den franske storklub, hvor han også har bidraget med to mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER