Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anton Kirkegaard

Jesse Lingard åbner op om sit mentale helbred

Jesse Lingard fortæller åbent om sin depression og om fodboldens udfordringer.
Til visse tider kan fans og medierne godt glemme at fodboldspillere også bare er mennesker. Fordi at mange fodboldspillere lever et luksuriøst liv, kan lykke virke som en selvfølge i verdens øjne. Jesse Lingard har som en af de få fodboldspillere været åben om sine mentale udfordringer.

- Ingen kendte rigtig til mine kampe uden for banen, så de tænker. Du er fodboldspiller, du bor i et dejligt hus, du har penge, du kan klare alt. Men når det drejer sig om nogens helbred og velvære - så er det en anden situation. Vi er alle mennesker.

Jesse Lingards mor blev indlagt i 2019 og det gjorde, at Jesse skulle tage sig af sine to søskende. Presset fik Lingard til at miste lysten til at spille fodbold.

- Der var flere måneder, hvor jeg ikke havde lyst til at spille fodbold, i tilfælde af at jeg spillede dårligt og fik mere kritik.

- Jeg ville bogstaveligt talt bare sidde derhjemme og drikke lidt - prøve at tage smerten væk. Men at sidde derhjemme og drikke før sengetid ... det var der, jeg vidste, at jeg var i en dårlig situation.

- Jeg garanterer, at mange, mange mennesker vil opleve en depression, især inden for fodbold, som er sådan en mentalt drænende spor. For mig handlede det om at åbne op og tale om det. Du vil aldrig blive dømt, fordi du er en mand, og du taler om mental sundhed og dine følelser. Du er ikke blød for det, siger Lingard til the Guardian.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER