Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Guardiola med opfordring til Haaland

Pep Guardiola har opfordret hans stjerneangriber, Erling Haaland til at holde sig i form mens der spilles VM, hvor nordmanden ikke skal deltage.
Manchester Citys manager, Pep Guardiola, har opfordret Erling Haaland til at holde sig i form, mens der spilledes VM i Qatar, hvor Haaland sammen med resten af det norske landshold ikke er kvalificeret. Derfor står nordmanden nu overfor en måneds lang ferie, mens der grundet slutrunden er pause i Premier League.

VM starter den 20. november og slutter den 18. december. I den periode kommer Haaland til at opholde sig i hjemlandet Norge og den spanske ferieby Marbella, oplyser Guardiola.

- Hvor god han bliver i sæsonens anden halvdel, kommer til at afhænge af, hvordan han opfører sig i Marbella. Han kommer til at spille golf og forhåbentlig ikke spise og drikke alt for meget, men vende tilbage i god form, siger den spanske manager ifølge Reuters.

Midt i formaningerne til verdensstjernen er der dog også plads til et par rosende ord fra spanieren, der regner med, at nordmandens mentalitet nok skal sikre, at han holder formen ved lige.

- Han er så intelligent. En del af det skyldes hans arbejdsmoral. Han er en af de første, som kommer om morgenen, og en af de sidste, som tager hjem. Han plejer sin fysik til perfektion. Han er veluddannet, med hensyn til hvordan han skal gebærde sig professionelt, og han er indstillet på at blive endnu bedre.

- Jeg anede ikke, hvor god han var til at bevæge sig i de små rum inde i feltet. Han laver mange mål inde i feltet. Han bevæger sig væk fra bolden for at være tættere på mål, og sådanne mønstre er ikke nemme for en angriber, siger Guardiola.

Tirsdag aften besøger Manchester City Haalands tidligere arbejdsgiver Borussia Dortmund i Champions League-gruppespillet. Indtil videre er Guardiaolas tropper ubesejrede i gruppespillet og har dermed allerede sikret sig en plads i ottendedelsfinalen med ti point fra fire kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER