Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Lionel Messi hyldede Arthur – i 2018

Den daværende FC Barcelona-mastodont Lionel Messi havde i 2018 høje tanker om Arthur Melo, som ser ud til at være på vej til Liverpool.
Arthur blev ikke ligefrem en kæmpesucces, hvor den nu 26-årige brasilianer blandt andet valgte at strejke, men da han kom til klubben, havde en vaskeægte legende høje tanker om brasilianeren, som Barca trods alt tjente gode penge på, da han efter to år på Camp Nou blev solgt til Juventus.

Selvom sommertransfervinduet i 2018/19-sæsonen ikke ligefrem var det mest prangende nogensinde i Barcelona, blev den catalanske storklub forstærket med Malcom, Clément Lenglet, Arturo Vidal, fire spillere fra klubbens akademi – heriblandt Marc Cucurella – og Arthur.

Den levende Barca-legende Lionel Messi blev i kølvandet på sommertransfervinduet om at vurdere de nye tilgange til førsteholdet, og argentineren var tilsyneladende imponeret over niveauet, selvom en måske kommende Liverpool-spiller gjorde sig særligt bemærket i sin første tid på Camp Nou.

- Spillerne, som er kommet hertil, er alle rigtig gode, men hvis jeg skulle vælge én, så ville jeg sige Arthur, som har overrasket mig, sagde Lionel Messi i 2018 ifølge GiveMeSport.

- Jeg vidste ikke ret meget om ham, og hvis vi taler om ligheder og sammenligninger, så er sandheden, at hans spillestil minder meget om Xavis.

- Han vil altid have bolden og leder efter de korte afleveringer. Han vil ikke vende rundt med bolden.

- Han er meget pålidelig, og sandheden er, at han overraskede mig.

Arthur har siden sommeren 2020 slået sine folder i Juventus, hvor han ikke ligefrem har været fast mand i startopstillingen. Nu kunne noget tyde på, at den 26-årige brasilianer søger nye græsgange. Rygterne går således på, at han bliver lejesvend i Liverpool.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER