Anders Vestergaard

De er nominerede til månedens spiller

De tre kandidater til månedens spiller i Superligaen er fundet.
Hver måned kåres månedens spiller i 3F Superligaen, og nu er kandidaterne for august måned fundet, det oplyser Superligaen på Twitter.

Det drejer sig om Yann Bisseck fra AGF, Patrick Carlgreen som vogter målet i Randers og til sidst Pep Biel som har været en af FC Københavns bedste spillere i sæsonstarten.

Pep Biel har leveret på utroligt højt niveau i FC København, hvor han står noteret for fem mål i august måned for de danske mestre, så man forstår godt, at FCK-fansene er kede af at vinke farvel til den spanske stjerne, som forventes at skrive under med Olympiakos i løbet af de kommende døgn.

Yann Bisseck har imponeret i smilets by den seneste måned, hvor det er blevet til to mål og en rigtig vindermentalitet, som de har nydt godt af hos ´de hviie´.

Patrick Carlgren har stået en række flotte kampe for Randers FC, hvor han har præsteret at holde bolden ude af nettet i tre kampe for kronjyderne.

Hvis man ønsker at afgive en stemme på en af de tre kandidater, kan det nu gøres på Superligaens hjemmeside.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER