Manchester United sender forsvarsspiller til Marseille
Oprydningsarbejdet i Manchester United er i gang, og dette betyder et klubskifte for forsvarsspilleren Eric Bailly.
Siden Erik ten Hag satte sig i manager-stolen hos Manchester United, har det stået klart for mange, at der foran ham står en massiv opgave. Efter en særdeles dårlig start på sæsonen kunne det godt se ud som om, at heldet var vendt for ”De Røde Djævle”. Særligt oven på deres 2-1-sejr imod Liverpool er der pludseligt lys for enden af den tunnel, som hedder Manchester United.
En anden opgave som ten Hag står foran, er problemet med en række bænkede spillere, som ikke tages i brug. Blandt disse spillere finder vi den 28-årige-forsvarsspiller Eric Bailly. Men for hans vedkommende ser det ud til, at han snart er fortid hos ”De Røde Djævle”.
Ifølge det amerikanske sportsmedier The Athletic har den franske storklub Marseille indgået en aftale om at låne Bailly. Samtidigt dækker Marseille den løn, som Bailly står til at modtage i Manchester United. Yderligere, skulle der være indskrevet i aftalen, at der er mulighed for køb af forsvarsspilleren, såfremt at de kvalificerer sig til næste sæsons udgave af Champions League.