Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
1 - 0
(0 - 0)
Brøndby
AGF
A. Slimane (79)
Henrik Varbøl Andersen

Slimane blev Brøndby-helten

Intenst opgør på Vestegnen endte med fortjent sejr til hjemmeholdet.
Der var masser at snakke om op til dagens kamp i Brøndby, hvor en del debutanter startede opgøret mellem Brøndby og AGF. Mest bemærkelsesværdigt var det, at den blot 16-årige Oscar Schwartau var at finde på hjemmeholdets midtbane. På trods af ferietid, så var det som vanligt et stemningsfyldt Brøndby Stadion, hvor også udebaneafsnittet var godt fyldt, så stemningen var i top, og alt gjort klar til et brag af en kamp.

Der var masser af tempo og intensitet med hjemmeholdet i teten, men efter 26 minutter indtraf et mærkværdigt højdepunkt, da dagens dommer Sandi Putros gav Mikael Andersson en advarsel for film i en situation, hvor AGF´eren blev nedlagt af Sigurd Rosted i feltet. Ingen VAR-indblanding og det så unægtelig ud til, at gæsterne blev snydt for straffespark. Trods intensiteten så manglende de åbne chancer første halvleg igennem, og holdene gik til pauseteen uden scoringer.

Brøndby satte tempoet op fra anden halvleg og de satte AGF under et massivt pres, og efter 57 minutter burde Simon Hedlund scoret, da han helt fri med Jesper Hansen sendte bolden højt over mål, og op blandt de mest inkarnerede Brøndby fans på Sydsiden.

Gæsterne begyndte at bide mere fra sig og det gav gode chancer til Eric Kahl og Patrick Mortensen, og århusianerne vejrede pludselig morgenluft på Vestegnen. Kampen bølgede frem og tilbage, men skarpheden var blevet hjemme hos begge hold.

Der skulle derfor en afretning til før netmaskerne blafrede, og det blev hjemmeholdet som tog føringen, da Anis Slimane tog chancen fra kanten af feltet. Skuddet blev rettet af og Jesper Hansen var chanceløs i målet.

AGF satsede mod slutningen og jagtede udligningen. Det gav flere lige ved og næsten situationer i og omkring Brøndby-feltet, men udligningen udeblev og hjemmeholdet kunne notere tre point på kontoen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER