Torsten Brix

Hvorfor lettede Ronaldo ikke? - med United?

Manchester United er rejst uden deres talisman - i den legendariske røde trøje med ”7-tallet” på ryggen…
Den nye Manchester United-manager Erik Ten Hag havde en masse at tænke over, da han i går satte sig ind i flyveren til en 14 timers rejse til Thailand, hvor Premier League-holdet skulle starte deres sæsonforberedelse.

For Manchester United er i krise, og truppen har mistet store fodboldnavne de sidste sæsoner som Paul Pogba, Jesse Lingard, Nemanja Matić, Edinson Cavani, Juan Mata, Alexis Sanchez og Romelu Lukaku – og måske også klubbens talisman Cristiano Ronaldo. Superstjernen har meldt ud, at han gerne vil forlade klubben, men efterfølgende kom svaret fra officiel side, at Ronaldo stadigvæk var på kontrakt med Manchester United og ikke var til salg.

Men… skal Ronaldo forlade Old Trafford? Indkast.dk har tidligere i disse linjer i artiklen - Fall of The Red Empire skrevet:

Her springer vi ned i en bombe… Ronaldo er med rette elsket af mange, men… han er ikke fremtidens mand på Old Trafford, og den næste manager på Old Trafford skal tænke i fremtidsløsning. Ronaldo har et gigantisk ego, som ikke passer til situationen i Manchester United. Derudover er han blevet 37 år og alene af den grund har han ingen fremtid i Manchester United.

Det virker ikke til, at Erik Ten Hag er af samme holdning, og umiddelbart virker den nye manager meget interesseret i, at Ronaldo fortsætter i klubben, men hvorfor rejser den højtprofilerede spiller så ikke med til Thailand og Australien? Svaret er uvist.

Situationen har dog overskygget Ten Hags debuttur og første kampe som Manchester United-manager, da medierne naturligvis har stor fokus på dette og der tales om ”personlige årsager med familien” som årsag. Det er ikke noget, som mange forventer er forklaringen til Ronaldos manglende deltagelse, og næppe noget Ten Hag vil komme ind på mandag, når han holder sit første pressemøde på turen. Her vil pressen dog have mange spørgsmål om Ronaldos manglende deltagelse i turen.

Tager man de positive briller på, kan man sige, at Ten Hag nu får chancen til at arbejde med truppen – uden den femdobbelte Ballor d’Or-vinder, og der virker til at være nok at kigge på efter den forfærdelige sidste sæson. Turen er helt sikkert også tiden, hvor mange af truppens spillere kan vise manageren deres værd, for selvom United har mistet de mange føromtalte spillere, er der kun kommet en ny spiller med på turen, og det er det forholdsvis ukendte nyindkøb Tyrell Malacia. Venstrebacken er hentet fra Feyenoord, og han skal konkurrere med den underpræsterende og meget skadede engelske landsholdsspiller Luke Shaw. Derudover er der kommet mange unge spillere med på den tyve dage lange tur – ligesom Donny van de Beek er kommet tilbage fra lejeopholdet hos Everton. Han kan komme på en midtbane, som United også håber bliver forstærket af Barcelona-spilleren Frenkie de Jong.

Derudover er den unge James Garner tilbage fra et flot lejeophold hos oprykkerne fra Nottingham Forest, og han bliver spændende at følge ligesom angriberen Alejandro Garnacho. Flest øjne vil dog nok være rettet imod anfører Harry Maguire og Marcus Rashford – for hvordan slår deres form til?

Maguire mangler selvtillid, efter tilskuere har booh’et af ham – både på klubholdet og landsholdet, mens Rashford har været en del af det tandløse United-angreb. United skal for femte gang ikke spille Champions League i den kommende sæson siden 2013, hvor Sir Alex Ferguson forlod klubben, og det skyldes især manglende mål. Se blot her:

2009/10: 2,26 mål pr. kamp

2010/11: 2.05 mål pr. kamp

2011/12: 2,34 mål pr. kamp

2012/13: 2,26 mål pr. kamp


Prøv at sammenligne disse tal med de seneste år:

2021/22: 1,58 mål pr. kamp

2020/21: 1,92 mål pr. kamp

2019/20: 1,74 mål pr. kamp

2018/19: 1,71 mål pr. kamp


Altså få mål af United og mange af disse har Ronaldo pudsigt nok lavet. Alligevel var han ikke med flyveren til den vigtige sæsonforberedelse, der tager mere end to uger. I flyveren var følgende spillere:


1 De Gea
2 Lindelof
3 Bailly
5 Maguire
8 Bruno
9 Martial
10 Rashford
12 Malacia
16 Amad
17 Fred
19 Varane
20 Dalot
22 Heaton
23 Shaw
25 Sancho
27 Telles
28 Pellistri
29 Wan-Bissaka
30 Bishop
34 Van de Beek
36 Elanga
37 Garner
38 Tuanzebe
39 McTominay
40 Kovar
41 Laird
44 Chong
46 Hannibal
49 Garnacho
51 Savage
55 Iqbal

Altså ingen med nr. 7…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER