LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Randers-angriber er på blokken hos skotske storklubber

Den 24-årige nigerianer Stephen Odey fra Randers FC er et varmt angribernavn i øjeblikket. Nu har hans præstationer fanget interessen hos både Celtic og Rangers.
Stephen Odey har været en af de største profiler for Randers FC. Han har leveret 13 mål for de lyseblå kronjyder, og scorede bl.a. imod Leicester i Conference League. Dette har gjort ham interessant for større klubber, og nu kæmper de traditionsrige skotske gigantklubber tilsyneladende om ham. Det fremgår af kilder fra Tipsbladet.

Randers FC har haft en solid sæson, hvor de både spillede europæisk fodbold og opnåede en 6. plads i Superligaen. Dette har gjort flere af deres spillere varme på transfermarkedet, og de har allerede skilt sig af med profiler som Vito Hammershøy-Mistrati og Simon Piesinger.

Transferjournalisten Peter O’Rourke som har opsnuset Glasgow-klubbernes interesse i Odey, påpeger, at det kan blive lidt af et hundeslagsmål, hvis klubberne opfanger hinandens store interesse i samme spiller. For alt i verden ønsker begge klubber konstant at være den dominerende klub i Skotland på alle parametre. Måske kan det være en gylden mulighed for, at Randers FC kan presse storklubberne til at øge prisen på Odey?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder