Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Gary Neville: Eriksen skal skifte til denne topklub

Den engelske fodboldekspert giver nu sit bud på, hvilken klub Christian Eriksen skal skifte til… og det er ikke Brentford eller Tottenham.
Manchester United-legenden Gary Neville har nu afsløret, hvilken klub han mener, vil passe bedst til Christian Eriksen. I et interview med det engelske medie Metro, afslører Neville, at han mener, at danskeren ikke skal blive i Brentford og heller ikke skifte tilbage til sin tidligere arbejdsgiver fra Tottenham. Han mener i stedet, at Eriksen skal tage til Liverpool.

- Hvis du er en top-6 klub, der har en tremandsmidtbane, vil du gerne have en spiller, som du kan bruge i over 30 kampe i løbet af en sæson. Han vil kunne spille for Manchester City, og han vil kunne spille for Liverpool, lagde Neville ud.

- Jeg siger ikke nødvendigvis, at han vil starte alle kampe i løbet af en sæson, men han vil uden tvivl være i stand til at gøre en forskel i kampene.

- Hvis Liverpool leder efter en midtbanespiller, der kan styrke midtbanen og styrke bredden i truppen, og for eksempel være i stand til at erstatte en midtbanespiller, som for eksempel Thiago, der tit er skadet, hvorfor skulle man så ikke kigge Christian Eriksens vej?

- Han er en fantastisk fodboldspiller, og han er en utrolig professionel. Da Brentford spillede på Old Trafford mod Manchester United gjorde han en stor forskel. Eriksens pasninger i den kamp var fra en anden verden, og det præcis sådan en spiller Liverpool mangler, afsluttede Gary Neville.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER