Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Anders Mathiasen

Midtbanegeneral forsvarer Atlético Madrids hårde tilgang

Koke kommenterede efter kampen mod Manchester City på de voldsomme scener, der udspillede sig mod slutningen af kampen.
Manchester City er klar til semifinalen i dette års Champions League, efter en kamp på Wanda Metropolitano mod Atlético Madrid, hvor det ikke var det flotte fodboldspil, der var i højsædet, men i stedet Atlético Madrids vanlige aggressive og til tider usportslige opførsel på banen, hvor det ikke gjaldt om at score mål men i stedet om at kyse modstanderen så meget, at de ikke kunne koncentrere sig om at spille fodbold.

Det blev en kamp, hvor der i alt blev uddelt 11 kort - heriblandt to gule til Atléticos Felipe mens også træner Diego Simeone fik et enkelt. Derudover blev det en kamp, hvor der reelt var 12 minutters tillægstid.

I et interview med det engelske medie BT Sport mente den erfarne Atlético Madrid-midtbanespiller Koke efter kampen ikke kun, at det var Atlético Madrid-spillernes skyld, at spillernes temperament eksploderede.

- En kamp som denne får dig til at gøre forskellige ting, hvor man måske ikke tænker med hovedet. Det blev endnu værre, fordi vi kunne se, at vi havde chancerne til at score og de (Manchester City) smed sig og sparkede bolden væk. Der er mange, der kritiserer os for vores spillestil, og det vil der sikkert også være efter i dag.

Derefter blev han spurgt ind til, om Atlético-spillernes frustrationer var Manchester City-spillernes skyld.

- I dag kunne alle se, at de trak tiden til sidst. Det er tit os, der får skyld for at trække tiden, men i dag kunne alle se, at det ikke kun er os, der kan finde ud af det, afsluttede en tydeligt skuffet Koke.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER