Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
2 - 3
(1 - 1)
AGF
FC Nordsjælland
A. Erlykke (19), K. Hansen (31), M. Anderson (48)
M. Hansen (75), S. Adingra (81)
Kenneth Nielsen

Ingen grund til smil i ’smilets by’

FC Nordsjælland havde før aftens kamp ikke vundet i 13(!) kampe i træk i 3F-Superligaen!
Udgangspunktet for aftens kamp kunne gøres op således, at AGF jagtede top seks og FC Nordsjælland skulle forsøge at skabe afstand til nedrykning. I fodbold er der generelt få garantier, men der plejer dog alligevel at være nogle faste indslag, som går igen og igen. Et af disse er, at Nicolai Poulsen næsten altid får gult kort, og at FC Nordsjælland altid ender i top seks. I denne sæson kan det udledes, at Nicolai Poulsen holder tesen i live, men dette gør FC Nordsjælland til gengæld ikke, da de for første gang i mange sæsoner ikke har mulighed for at ende i top seks.

Åbningen på kampen var præget af en jævnbyrdig indledning, hvor begge hold så ud til at ville tage initiativet. Men det var dog AGF, som først havde grund til at bryde ud i jubel, da Albert Grønbæk kunne gøre det til 1-0, og nu kunne ”De hviiii” for alvor lugte top seks! FC Nordsjælland havde nu ryggen imod muren, da de endnu engang var kommet bagud, men ligesom det så mest håbløst ud, så kom gæsterne på tavlen for første gang i dette forår. Det var dog ikke uden en hjælpende ”hånd” i ordets bogstaveligste forstand. Et ufarligt indlæg fra FC Nordsjællands højre side blev helt ufatteligt drejet i eget mål af Jesper Hansen, og nu lyste måltavlen lige pludselig 1-1. Selvtillid plejer oftest at betyde alt i fodbold, og efter et glimrende opspil kunne FC Nordsjælland bringe sig i front. Hjemmeholdet slap dog med skrækken, da målet korrekt blev underkendt for offside og dermed kunne begge hold gå til pause uden at være bagud.

Vi skulle ikke mange minutter ind i anden halvleg, før en målmand igen kom i fokus. Andreas Hansen ville tilsyneladende ikke lade hans kollega i modsatte ende være alene om at lave en katastrofal fejl, da FC Nordsjællands målmand helt håbløst forsøgte at drible i eget felt fremfor at cleare bolden, og derfor kunne AGF hurtigt bringe sig i front igen. Nu steg stemningen for alvor på tribunen, og man skulle næsten tro, at aarhusianerne på foranledning fra Thomas Helmig var blevet bedt om at synge! Der tegnede sig generelt et billede af en kamp, hvor det var et FC Nordsjælland-hold, som var mest på bolden uden at blive farlige, og et AGF-hold som stod komfortabelt, og lignede et hold som havde kampen, hvor de ville have den. Men ligesom man troede, at der nok ikke ville falde flere scoringer, så dukkede Mads Hansen op og udlignende til 2-2, hvor Jesper Hansen endnu engang ikke så alt for heldig ud. Få øjeblikke senere scorede gæsterne endnu engang til slutresultatet 2-3, og dermed var der ingen grund til smil i smilets by.

Med aftens skuffende nederlag er AGF nu fem point efter Randers og spændingen om top seks ser derfor ud til at være afgjort.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER