Philip Sinkbæk Jensen

FC København udelader nytilkomne i Europa-trup

Ikke alle nytilkomne spillere i FC København vil være spilleberettiget til klubbens Conference League-kampe.
Denis Vavro, Khouma Babacar og Roony Bardghji er blevet tilføjet til FC Københavns A-liste af spillere, der er spilleberettiget til forårets europæiske kampe i Conference League.

UEFA tillader kun tre spillere at blive tilføjet til A-listen, og derfor har den sportslige ledelse i FC København udvalgt Vavro, Babacar og Roony til at indgå i truppen.

Dog kan FC København tilføje så mange spillere til B-truppen, som klubben ønsker. Det oplyses ikke, om nytilkomne Akinkunmi Amoo, Nicolai Jørgensen, Mamadou Karamoko og Paul Mukairu er tilføjet til B-listen.

FC København er i bowlen ved Conference League-lodtrækningen, der afvikles d. 25. februar. De næste to kampe i turneringen vil blive spillet d. 10. og 17. marts, hvor FC København spiller sidste kamp i PARKEN.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER