Niels Nedergaard

Medie: FCM henter gammel kending hjem

Ifølge B.T. henter FC Midtjylland Mads Døhr Thychosen hjem, og dermed ser backen ud til at være færdig i FC Nordsjælland for denne gang.
FC Midtjylland har allerede hentet store stjerner som Max Meyer og Vagner Love i dette transfervindue, og nu er en gammel kending på vej retur til den jyske hede.

For ifølge B.T. er Mads Døhr Thychosen tæt på at lave en aftale med FC Midtjylland, hvor han kommer tilbage til klubben fra FC Nordsjælland.

Mads Døhr Thychosen har først kontraktudløb i FC Nordsjælland i sommeren 2023, så man må formode at FC Midtjylland må betale en mindre skilling for at hente backen hjem til det jyske.

Den 24-årige back fik sit store gennembrud i FC Midtjylland i en ung alder, og i 2017 blev han udlejet til AC Horsens i jagten på mere spilletid. Det viste sig at være en god idé, for senere kom Mads Døhr Thychosen tilbage til FC Midtjylland, hvor han bed sig fast på førsteholdet.

Det resulterede i 2019 til et skifte til FC Nordsjælland, men nu er FC Midtjylland altså tæt på at hente Mads Døhr Thychosen tilbage.

Skiftet giver da også god mening, da midtjyderne i øjeblikket planlægger et salg af den svenske back Joel Andersson, der efter planen skal skydes afsted til sommer.

I stedet har FC Midtjylland været meldt interesseret i Silkeborg-backen Rasmus Carstensen, men den handel bliver ikke til noget, og nu ser det altså ud til, at Mads Døhr Thychosen i stedet vender retur.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER