LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Tidligere brasiliansk superstjerne får ni år i fængsel for voldtægt

Den tidligere Real Madrid- og Manchester City-spiller, Robinho, er blevet dømt til ni års fængsel for voldtægt.
Han blev af mange udråbt til den nye Pelé, da han i midten af 2000'erne blev kendt for sin sublime teknik. Men i disse dage har Robinho, med det borgerlige navn Robson de Souza, ikke så meget af være stolt af.

Efter at have spillet i både Real Madrid, Manchester City og AC Milan kan den nu 37-årige brasilianer også tilføje kachoten som adresse på sit CV. Den tidligere brasilianske landsholdsspiller er nemlig blevet idømt ni års fængsel for voldtægt.

Episoden fandt sted tilbage i 2013, og der faldt dom i sagen i 2017, men Robinhos klageproces med retten har trukket ud indtil nu.

Robinho har nægtet sig skyldig i anklagen om at have voldtaget en 22-årig albansk kvinde i Milano i 2013 - da han var på kontrakt med AC Milan.

Den seneste beslutning fra retten i Rom er den sidste dom uden muligheder for yderligere appeller. Robinho begynder sin fængselsdom med det samme.

Den 37-årige tidligere tekniker nåede 100 landskampe for Brasilien. Hans seneste klub blev brasilianske Santos, som han forlod efter blot en uge på grund af voldtægtsanklagen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder