Christian Bang Jensen

Piatek tilbage til Serie A

Fiorentina henter den polske angriber Krzystof Piatek fra Hertha Berlin. Det oplyser klubben på sin Twitter-profil.
Den polske angriber Krzystof Piatek skifter fra Hertha Berlin tilbage til Serie A, hvor han tidligere har optrådt for flere klubber. Denne gang er det de lillaklædte Fiorentina, der skal have gavn af angriberens målnæse.



26-årige Krzystof Piatek skifter på en lejeaftale for resten af sæsonen og skal formentlig ind og gardere for den formstærke Dušan Vlahović, der har scoret imponerende 16 mål i 19 Serie A-optrædender i denne sæson.

Den polske angriber kom til Hertha Berlin i 2020 efter at have vist sin målnæsen frem i både Genoa og AC Milan. I den tyske hovedstad har det dog været småt med succes, hvor det kun er blevet til 13 mål i 58 kampe.

På det polske landshold er Krzystof Piatek noteret for 21 kampe og ni mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER