Philip Dar

Emile Smith Rowe afslører: Blev afvist af Chelsea og afviste selv Tottenham

Den unge Arsenal-komet er netop blev udtaget for første gang til den engelske landsholdstrup.
De seneste 12 måneder har været uvirkelige for unge Emile Smith Rowe. Siden sin første startplads i Arsenals sejr over Chelsea for godt et år siden, har Smith Rowe ikke set sig tilbage og har denne sæson, været en af nøglespillerne hos Arsenal. Siden da, har Smith Rowe forlænget sin kontrakt med sin barndomsklub og overtaget nummer 10 fra Mesut Özil.

I et interview med Metro, afslører Smith Rowe, at han blev siet fra hos Chelsea på de tidlige stadier af sin karriere.

- Jeg var der (hos Chelsea red.) i tre-fire uger, men jeg var ret lille og tynd på det tidspunkt, så jeg blev ved med at blive skubbet væk fra bolden. Jeg havde svært ved at blive involveret og røre bolden nok. Det føler jeg som årsagen til, at jeg ikke kom ind, siger Smith Rowe ifølge Metro.

Emile Smith Rowe nævner i samme interview, at London-rivalerne fra Tottenham også var ude efter ham, men at han, som Arsenal-fan, ikke kunne tage skiftet.

- Tottenham ville have mig, da jeg var 15-16 år, men jeg var aldrig interesseret grundet min store passion for Arsenal. Jeg kom til Arsenal som 10-årig og jeg var fast besluttet på at skulle slå igennem i min hjerteklub, udtaler Emile Smith Rowe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER