LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Arteta om Arsenal-profiler: Har niveau til landsholdet

Arsenal-manager Mikel Arteta mener, at både Ben White og Emile Smith Rowe har niveau til det engelske landshold.
Emile Smith Rowe har været en stor profil for Arsenal på det seneste, hvor han blandt andet har lavet to mål og en assist i de seneste tre kampe. Samtidig har holdkammeraten Ben White været med til at stabilisere defensiven.

De gode præstationer fra begge spilleres side har dog endnu ikke kastet en udtagelse til det engelske landshold af sig, og nu reagerer Arsenal-manager Mikel Arteta på den manglende udtagelse og roser sine to profiler til skyerne.

- Gareth (Gareth Soutgate, red) har mange svære valg at skulle træffe og har mange muligheder. Det jeg godt kan lide, er, at vores spillere præsterer på et niveau, der er med til at give Gareth og resten af trænerstaben problemer, siger Mikel Arteta ifølge mediet Football-London, inden han tilføjer:

- Det glæder mig. Jeg ved, de har niveau til at være med, og det er et spørgsmål om tid, før manageren beslutter sig for at udtage dem på det rigtige tidspunkt, forklarer Mikel Arteta.

Emile Smith Rowe har i denne sæson lavet fire mål for Arsenal, mens det også er blevet til to assists. Den 21-årige englænder har trods sin unge alder allerede spillet 57 kampe for klubbens førstehold.

Holdkammeraten Ben White kom til klubben i sommerens transfervindue, hvor han skiftede fra Brighton. Den 24-årige stopper har siden da været fast mand for Arsenal og er blevet en stor profil i forsvaret.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder