LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Russisk klub byder 52 millioner på Superliga-dansker

Anders Dreyer er knapt kommet hjem til Danmark efter en mislykket tur til den nuværende Premier League-klub, Brighton, inden at det store udland kalder igen. Denne gang er det en russisk Premier League-klub, der har budt på den unge FCM-profil.
Efter at FC Midtjylland deltog i Champions League-gruppespillet sidste år, er Herning ikke længere en by i Rusland for fodboldfanatikere. Det er Anders Dreyer heller ikke længere, hvilket omvendt har fået stor interesse fra en klub i Rusland.

Den 23-årige FC Midtjylland-midtbaneprofil, Anders Dreyer, har med kontinuerligt suverænt spil og et altid giftigt venstreben spillet sig til en plads på ønskelisten hos en russisk klub, vis navn er forbeholdt uoplyst.

Buddet fra russerne er til gengæld ikke hemmeligt – 52 millioner kroner er der blevet budt på Bo Henriksens angrebskomet.

I Rusland er der kvoter for, hvor mange udlændinge klubberne maksimalt må have i sine trupper, og derfor er klubnavnet sløret indtil en konkret aftale er i hus mellem parterne.

Dog er de likvide beholdninger i mange russiske klubber små, og derfor må der være tale om storklubber såsom Zenit Sankt Petersborg, CSKA Moskva, Lokomotiv Moskva, Dynamo Moscow eller Rubin Kazan, der har budt på Dreyer.

Anders Dreyer brillerede i Superligaen for Esbjerg i sine yngre dage, hvor præstationerne sendte ungkarlen til Brighton i 2018, som ikke blev den store succes. Her blev Dreyer udlejet til både St. Mirren i Skotland og til Heerenveen i Holland. Knapt 1,5 år efter hentede FC Midtjylland Dreyer ind på en 7,5 millioner-kroner-transfersum, hvilket viser sig at være et scoop for klubdirektør, Claus Steinlein.

FC Midtjylland overvejer angiveligt at acceptere buddet, men Dreyer mangler dog at betænke personlige forhold ved skiftet. FC Midtjylland kan med den nuværende trup besætte Dreyers plads med enten Pione Sisto, Gustav Isaksen eller nyindkøbte Marrony.

Anders Dreyer har spillet 70 kampe for Ulvene, hvor det er blevet til 18 mål og 22 assists.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder