Daniel Jensen

Italiensk europamester skifter til AC Milan

Den nykårede italienske europamester bliver udlejet for tredje sæson i streg.
Alessandro Florenzi må sande, at han i denne sæson heller ikke kommer til at spille for AS Roma, hvor han ellers har båret trøjen 280 gange i løbet af karrieren. De seneste to sæsoner har budt på lejeophold hos Valencia og Paris Saint-Germain, og denne sæson kommer også til at bestå af en tur på leje. Han forbliver dog i hjemlandet.

Den 30-årige back skal i næste sæson tørne ud for AC Milan i Serie A. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor de også oplyser, at der er tale om en lejekontrakt med en klausul, der giver holdet fra Milano muligheden for at gøre aftalen med Florenzi permanent.

Alessandro Florenzi kom igennem ungdomsafdelingen hos AS Roma, og han har spillet hele 280 kampe for klubben og båret anførerbindet i flere af dem. I sidste sæson tørnede han ud for PSG i Ligue 1, og han nåede at spille 36 kampe for klubben. Han er også noteret for 45 kampe på det italienske landshold, og han kom på banen i de døende minutter i EM-finalen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER