Daniel Jensen

Newcastle henter englænder hos Arsenal

Et succesfuldt lejeophold i sidste sæson bliver nu vekslet til et permanent skifte.
Joe Willock er tilbage hos Newcastle. Rygterne har længe været der, og klubbens manager, Steve Bruce, har været meget åben omkring, at han gerne ville have den 21-årige midtbanespiller tilbage til klubben, og nu er hans ønske blevet opfyldt.

Newcastle bekræfter nemlig på deres hjemmeside, at Willock er tilbage i den stribede trøje, og at han har skrevet under på en lang kontrakt. Til klubbens hjemmeside udtaler den unge englænder, at han er glad for at være tilbage:

- Jeg er glad for at være her. Jeg elskede min tid her i sidste sæson, og jeg er virkelig glad for at være tilbage og kalde mig selv for Newcastle-spiller.

Willock glæder sig også til endelig at få lov til at spille foran klubbens fans:

- Jeg fik kun en enkelt chance for at spille foran et meget lille antal fans hjemme i sidste sæson. Jeg kan ikke vente med at skulle træde ud foran et fyldt St. James Park og opleve den stemning.

Joe Willock har brugt alle sine ungdomsår hos Arsenal, og han har også spillet 78 kampe for klubbens førstehold. I sidste sæson hos Newcastle blev det til 14 kampe og otte mål. Han er også noteret for fire kampe på det engelske U21-landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER