Daniel Jensen

Esbjerg har ny målmand på plads

De stribede fra Vestjylland har erstatningen på plads, efter Mads Kikkenborg fik ophævet sin kontrakt.
Det har været en turbulent sommer hos Esbjerg, hvor flere spillere er utilfredse med den måde, tingene bliver kørt på i klubben. Det fik bestyrelsesmedlemmet Paul Conway til at udtale, at spillerne kunne komme til ham og få ophævet deres kontrakt, hvis de ikke ønskede at være i klubben. Det tilbud tog Mads Kikkenborg imod, og i går blev han løst af sin kontrakt, men nu har klubben en erstatning på plads.

Der er tale om den 23-årige hollænder Ramon ten Hove, der har været til prøvetræning i klubben efter hans kontrakt med Feynoord var løbet ud. Prøvetræningen bliver nu skiftet ud med en kontrakt til 2023, og hollænderne vil gøre sit for at være med til at sikre en oprykning. Det udtaler han til klubbens hjemmeside:

- Jeg er blevet taget godt imod af alle i klubben fra første dag, og er glad for at have lavet en permanent aftale. Jeg er en person med store ambitioner, og det har EfB også, hvor målet er oprykning til Superligaen, og jeg vil gøre mit til, at vi får en stor sæson.

Ramon ten Hove var på kontrakt hos Feyenoord i ti år, men han nåede aldrig at få debut for klubbens førstehold. Han har spillet to kampe for det hollandske U20-landshold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER