Daniel Jensen

Aston Villa kaster en halvmilliard efter forstærkninger

Premier League-mandskabet har hentet to yderligere forstærkninger til truppen.
Aston Villa mener det seriøst i næste sæson. Tidligere på sommeren præsenterede klubben Norwich-profilen Emiliano Bundía som ny spiller i truppen sammen med den tidligere engelske landsholdsspiller Ashley Young, og nu har de hentet to yderligere profiler til klubben.

Først meldte klubben ud, at de havde hentet den jamaicanske kantspiller Leon Bailey hos Bayer Leverkusen for 280 millioner kroner, og senere kunne de også offentliggøre, at de havde hentet Danny Ings hos ligakonkurrenterne Southampton for tæt på 310 millioner kroner. Dermed har klubben brugt i omegnen af 930 millioner kroner i dette transfervindue.

Leon Bailey scorede 39 mål og stod for 26 oplæg i løbet af sine 156 kampe for Bayer Leverkusen. I sidste sæson blev det til 30 kampe, ni mål og ni oplæg. Danny Ings kommer til efter to sæsoner hos Southampton. I løbet af de to sæsoner spillede han 100 kampe for klubben, scorede 49 mål og lavede 14 assists.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER