Daniel Jensen

Liverpool sender midtbanespiller til Portugal

Serberen er efter seks sæsoner på udlån nu færdig i det engelske.
Marko Grujic var 19 år gammel, da han blev hentet til Liverpool tilbage 2016 fra Røde Stjerne i hjemlandet. Midtbanespilleren var Jürgen Klopps første indkøb som ny chef på Anfield, men på trods af de store forventninger slog serberen aldrig til i England.

Grujic har været på udlån de seneste seks sæsoner, men nu har den 25-årige midtbanespiller fundet sig et permanent hjem. Han skifter permanent til FC Porto, hvor han var på lån i sidste sæson. Det har begge klubber netop bekræftet, og prisen skulle ligge på omkring 90 millioner plus en videresalgsklausul på 10 procent.

Grujic nåede kun at spille 16 kampe for Liverpool i alle turneringer, og han har været på leje hos Røde Stjerne, Cardiff, Hertha Berlin og senest FC Porto, hvor det blev til 39 kampe i sidste sæson. Midtbanespilleren har også spillet 12 kampe for det serbiske landshold

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER