Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
0 - 0
(0 - 0)
Silkeborg
SønderjyskE
Daniel Fisker

Nulløsning i Silkeborg

Der blev skudt med løst krudt, da Silkeborg IF og SønderjyskE skød Superliga-sæsonen i gang.
Silkeborg IF er tilbage i Superligaen, og oprykkerne formåede mandag aften at give SønderjyskE en varm velkomst på JYSK Park. Oprykkerne var således hurtige til at erobre kontrollen med kampen, hvorfor de kom bedst fra start og tilmed gjorde livet svært for SønderjyskE.

Den nye SønderjyskE-træner Michael Boris havde tilsyneladende dikteret et højt og aggressivt presspil, men hans spillere var – takket være det overlegne Silkeborg-spil – ofte tvunget til at satse på kontraer og omstillinger. Her var sønderjyderne farlige, men ikke farlige nok.

Selvom oprykkerne fra Silkeborg var klart farligst i kampens første halvleg, havde de rødklædte svært ved at finde vej til netmaskerne. Spillet var genkendeligt fra oprykningssæsonen, hvor der blev scoret hele 76 mål i 32 kampe, mens målene udeblev i de første 45 Superliga-minutter.

De underholdende – men målløse – takter fra første halvleg fortsatte i anden halvleg, hvor Silkeborg fortsat var sikre på bolden og udfordrende, hvilket efterlod SønderjyskE-mandskabet på hælene. Silkeborg sad i kampens første time tungt på spillet, men oprykkerne blev aldrig rigtig farlige.

Sønderjyske formåede at give de ellers overlegne værter en overraskelse, da der var 20 minutter tilbage af sæsonpræmieren i Silkeborg. Det var en af de mange kontraer, som var lige ved at resultere i et mål, da indskiftede Julius Eskesen sendte et tidligt indlæg i retning af Emil Frederiksen, som dog sendte bolden langt over Silkeborg-målet.

Den store kontrachance skulle vise sig at blive SønderjyskEs sidste chance i kampen, inden Silkeborg nåede frem til en stor mulighed for at lukke kampen, da Sebastian Jørgensen pludselig var alene med Lawrance Thomas. SønderjyskE-målmanden formåede dog at redde Jørgensens skud, inden linjedommeren viftede med sit flag.

Det ellers velspillende Silkeborg-mandskab var tydeligvis ikke parat til 90 Superliga-minutter. Værterne faldt således af på den i kampens døende minutter, hvilket gav SønderjyskE mulighed for at spille med musklerne. Den sene opblomstring kunne dog ikke ændre på, at sæsonens første målløse kamp var en realitet, da Mikkel Redder fløjtede kampen af.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER