Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Dansker færdig hos Juventus

Den danske angriber skal i fremtiden tørne ud i Holland.
Efter tre år på kontrakt i det italienske er det nu slut hos Juventus for danske Nikolai Baden Frederiksen. Den 21-årige angriber er nemlig skiftet til Vitesse i den hollandske Æresdivision, hvor han har skrevet under på en treårig kontrakt. Det har klubben bekræftet i dag.

Til klubbens hjemmeside bliver den Frederiksen kaldt et alsidigt våben af klubbens tekniske direktør, Johannes Spors:

- Nikolai passer perfekt ind i den angriberprofil, vi havde udset os. Han er talentfuld, men også erfaren på samme tid. Derudover er Nikolai en alsidig spiller; han kan fungere som en rigtig angriber, men han er også fleksibel nok til at spille som nummer 10. Det udvider mulighederne for træneren. Nikolais fremragende skud bliver et farligt våben for vores hold. Han viste det også sidste sæson i Østrig. Vi byder Nikolai velkommen med stolthed.

Baden gjorde kometkarriere, da han fik debut i Superligaen hos FC Nordsjælland som 17-årig. Den unge angriber nåede ikke meget mere end en halv sæson på det øverste niveau i Danmark, før han blev solgt til Juventus. Tiden i Italien blev dog ikke den store succes, og det har mest af alt budt på en masse udlejninger. Sidste sæson var dog en stor succes for angriberen, da han scorede 18 mål i den Østrigske Bundesliga for WSG Tirol.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER