Daniel Jensen

På trods af pengeproblemer: Barcelona henter endnu en spiller

FC Barcelona kæmper i øjeblikket med økonomien i klubben, men de har alligevel hentet en ung østriger.

Den spanske storklub har allerede hentet Eric García, Emerson, Sergio Agüero og Memphis Depay denne sommer på trods af, at klubben har problemer med økonomien og de mange store lønninger, som spillerne er på i øjeblikket.

Lionel Messi har heller ikke forlænget sin kontrakt med klubben endnu, men det har ikke stoppet FC Barcelona i at hente endnu en spiller. De har nemlig hentet den 18-årige Yusuf Demir hos Rapid Wien. Den østrigske angriber skifter på en lejeaftale med en købsoption. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor de beskriver Demir på følgende måde:

- Demir er en venstrebenet spiller med topkvalitet, der kan spille overalt i angrebet, men primært på kanten eller centralt. Han er ung, men han har allerede erfaring fra det højeste niveau, og han ved, hvordan man scorer mål.

FC Barcelona har betalt 3,7 millioner kroner for lejeaftalen, og de kan købe ham permanent for 75 millioner. Demir skal efter planen spiller for klubbens B-hold. På trods af den unge alder har angriberen allerede fået debut på det østrigske landshold, og spillet en masse kampe i den Østrigske Bundesliga. Han er noteret for 38 kampe, ni mål og fire oplæg for Rapid Wien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER