Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Officielt: Inter-profil tager til Paris

Paris Saint-Germain har haft den store pung fremme for at sikre sig den marokkanske landsholdsspiller.
PSG har haft en forfærdelig sæson. Igen formåede klubben ikke at vinde Champions League, og imod alle forventninger formåede holdet fra den franske hovedstad heller ikke at vinde det franske mesterskab i sidste sæson. Det skal Achraf Hakimi være med til at lave om på. Højrebacken skifter nemlig fra Inter til PSG. Klubben netop meldt ud, at den 22-årige marokkaner har skrevet under på en kontrakt til 2026.

Til klubbens hjemmeside har Hakimi udtalt følgende:

- Jeg føler en enorm stolthed i dag. Efter at have spillet i Spanien, Tyskland og Italien har Paris Saint-Germain nu givet mig muligheden for at opleve en ny liga hos en af de største klubber i verden. Jeg deler de samme store ambitioner som trænerne og mine holdkammerater, og jeg vil gøre alt for at sikre, at jeg leverer det, der er forventet af mig.

Ifølge flere medier har PSG måtte betale Inter 450 millioner med det samme og inkludere 81 millioner i bonusser. Hakimi nåede derfor kun en enkelt sæson i Italien hos Inter. Den 22-årige højreback har tidligere spillet for Real Madrid og Dortmund.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER