Jonathan Kjær Troelsen

Officielt: Marcondes skriver under med topklub i Championship

Lørdag er fremtiden faldet på plads for den tidligere FC Nordsjælland- og FC Midtjylland-spiller Emiliano Marcondes.
Den danske midtbanespiller Emiliano Marcondes har skrevet under med Championship-klubben Bournemouth. Her har danskeren fået en treårig kontrakt. Det oplyser klubben på sin hjemmeside lørdag.

Marcondes fik ikke forlænget sin kontrakt med Brentford efter oprykningen til Premier League, og derfor skal han nu forsøge at spille Bournemouth op i den bedste engelske række i den kommende sæson. Her bliver han desuden holdkammerat med en anden dansker, nemlig Philip Billing.

Den 26-årige dansker nåede 97 kampe for Brentford, hvor han har spillet siden 2018. Opholdet var dog afbrudt et halvt år i 2019, da han var på leje i FC Midtjylland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER