Daniel Jensen

Esbjerg-profil fortsætter i Indien

Den finske midtbanekriger skal nu spille fodbold i den Indiske Superliga.
Joni Kauko har over 100 Superliga-kampe på sit CV, men nu er den finske landsholdsspiller fortid i dansk fodbold efter hans kontrakt løb ud. Den 30-årige midtbanekriger, der længe var en profil hos Esbjerg, skifter nemlig til ATK Mohun Bagan FC i Indien, hvor han har skrevet under på en to år lang kontrakt. Det har klubben netop meldt ud på deres Twitter.

Kauko kom til Danmark tilbage i 2016, da han skiftede fra Cottbus i Tyskland til Randers FC. I Kronjylland nåede han to sæsoner, før han tog turen vestpå til Esbjerg, hvor han har været lige siden. Hos Esbjerg fik han prøvet lidt af de hele. Fra kampe i kvalifikationen til Europa League til nedrykning og et år i NordicBet Liga.

Kauko nåede at spille 53 kampe for Randers og 97 kampe for Esbjerg. Det blev også til 26 mål i de danske klubber. Midtbanespilleren er også noteret for 25 kampe på det finske landshold, og han var en del af den finske EM-trup, og kom på banen i alle Finlands kampe under slutrunden.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER