Daniel Jensen

Argentinsk landsholdspiller rykker til Italien

Fiorentina har købt den 23-årige kantspiller hos Stuttgart.
Copa América bliver i øjeblikket spillet i Brasilien, og det er en turnering, som Argentina har ambitioner om at vinde. Et af de nyere ansigter på det argentinske landshold er Nicolás González, der startede inde i de to første kampe.

På trods af at González i øjeblikket er optaget, har han alligevel forhandlet et skifte på plads. Kantspilleren skifter nemlig Stuttgart og Bundesligaen ud med Fiorentina og Serie A, hvor han har skrevet under på en femårig kontrakt. Det har den italienske klub netop bekræftet.

Nicolás González slog igennem i hjemlandet hos Argentinos Juniors, hvorefter han blev solgt til Stuttgart. Her nåede han både at spille Bundesliga og 2.Bundesliga med klubben. I alt blev det til 79 kampe, 23 mål og ti assists i det tyske. Den 23-årige kantspiller er også noteret for otte kampe på det argentinske landshold og to mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER