Christian Bang Jensen

Officielt: Hertha Berlin henter sommerens første spiller ind

Den tyske hovedstadsklub Hertha Berlin har hentet Suat Serdar, der kommer til fra nedrykkede Schalke 04.
Der var ikke mange profiler, der skinnede igennem i denne sæson hos Schalke 04, der rykkede ud af Bundesligaen med et brag. En af dem, der dog viste lidt potentiale, var den 24-årige centrale midtbanespiller Suat Serdar. Han skal derfor heller ikke en tur ned på anden klasse med Gelschenkirchen-klubben. i stedet skal han fra næste sæson tørne ud for Hertha Berlin. Det skriver hovedstadsklubben på sin Twitter-profil fredag aften.



Suat Serdar kom til Schalke 04 i 2018, og spillede i denne sæson 25 kampe. I alt er det blevet til 83 kampe, 11 mål og seks assists i den kongeblå trøje, hvor han kom til fra Mainz. Den 24-årige tysker havde kontrakt med Schalke 04 frem til sommer 2022.

Det er endnu uvist, hvad prisen på Suat Serdar er, ligesom lønnen og kontraktens længde hos ”Die Alte Dame” ikke er blevet offentliggjort endnu. Midtbanespilleren har heller ikke gennemført det obligatoriske lægetjek endnu.

Dette er den første handle for hovedstadsklubben Hertha Berlin i denne sæson.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER