Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Jensen

Juventus-brasilianer sendt hjem til Brasilien

Kantspilleren ligner en færdig mand i det italienske, og han er nu blevet lejet tilbage til Brasilien.
Juventus hentede tilbage i 2017 Douglas Costa hos Bayern München for i omegnen af 300 millioner kroner, men den nu 30-årige kantspiller har aldrig rigtig kunne leve op til det. Hele sidste sæson var han lejet ud til Bayern München, men nu ligner han en færdig mand hos Juventus.

Costa er nemlig blevet lejet ud til Gremio for de næste to år ganske gratis, og den tidsramme matcher den tid, brasilianeren har tilbage af sin kontrakt hos Juventus. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Costa kommer derfor formentlig ikke til at trække en Juventus-trøje over hovedet igen.

Douglas Costa kom til Europa tilbage i 2010, da Shakhtar Donetsk købte ham fra netop Gremio. Her imponerede kantspilleren, og efter fem år i Ukraine blev han solgt til Bayern München. Her nåede han at spille 77 kampe for tyskerne, score 14 mål og lave 27 assists.

I 2017 tog han så turen til Torino og Juventus, og her blev det til 103 kampe, ti mål og 21 oplæg. I denne sæson blev han lejet tilbage til Bayern München, men det har langt fra været en succes. Det er blot blevet til 20 optrædener, et enkelt mål og tre oplæg.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER