Thomas Delaney tæt på Premier League-skifte
Thomas Delaney har ikke fået den ønskede spilletid under Edin Terzić i Borussia Dortmund. Derfor står en Premier League-klub klar til at kaste millionerne efter danskeren allerede denne sommer.
Den 29-årige danske landsholdmidtbanespiller, Thomas Delaney, har ikke fået optimalt med spilletid i Dortmund i denne sæson, hvis man sammenligner med de forrige sæsoner for vesttyskerne. Kontrakten i Dortmund udløber i 2022, men danskeren kan være på vej til England allerede denne sommer.
Ifølge ESPN, så vil Delaney forhøre sig hos den kommende Dortmund-cheftræner, Marko Rose, om danskeren vil indgå i Dortmunds fremtidsplaner. Skulle det ikke være tilfældet, så melder ESPN, at engelske Southampton står klar til at byde 75 millioner kroner, som Dortmund forlanger for Delaney.
Southampton are very interested in Thomas Delaney. The English club wants to make a move for the Danish midfielder. A transfer fee would be in the region of 10 million euros.
— BVB Newsblog (@bvbnewsblog) May 18, 2021
() | @ESPN #BVB pic.twitter.com/ixWoLdWixr
Thomas Delaney har tidligere udtalt, at hvis midtbanespilleren kommer til at spille i Premier League, så vil det være en drengedrøm, der går i opfyldelse. Udsigterne til et Premier League-skifte ser forholdsvist sandsynlige ud, da Delaney ikke har været at foretrække over sine midtbanekolleger Mahmoud Dahoud, Jude Bellingham og Emre Can trods skader.
Thomas Delaney har spillet 85 kampe for Dortmund med fire mål og elleve assists til følge. Bliver skiftet til Southampton en realitet, så tilknytter Delaney sig en trup, der også har danske Jannik Vestergaard iblandt.